Mistede mit ene bryst!

Sexdrøm om Peter Brixtofte

Ja, ok, så skal du fandeme høre en langt ude drøm.

Jeg husker dem faktisk sjældent. Når jeg vågner om natten eller om morgen, tænker jeg, at nu skal jeg virkelig huske – men jeg gør det sjældent.

Lige bortset fra denne her;

Jeg er i et hus, jeg aldrig har været i før. Det er lidt dystert. Væg til væg gulvtæpper. En smule nusset. Møblerne er mørke, sådan lidt teaktræs-agtige. Det virker som et hus, der kunne være forladt i sen-tresserne.

Jeg er alene og hører musik nedenunder. Jeg finder en trappe bag en dør og går ned. Kælderen er indrettet på samme måde. Gudltæppe, mørk og så en bar i træ med barstole.

Det ligner faktisk lidt den, som en kendt politiker lavede futtog foran, dengang hun lavede porno.

Nå, men musikken spiller, men den eneste jeg ser dernede er Peter Brixtofte. Der er en lidt liderlig stemning, og jeg husker det som om han ville bolle med mig. Jeg har ikke lyst til at bolle. Vi står og glor på hinanden og jeg tænker, om der ikke er andre gæster, og i så fald; hvor er de henne.

Drømmen ender sådan set bare der. Med underlig fortættet stemning.

Om morgenen går jeg på arbejde, på Radio24syv, hvor jeg fortæller om drømmen. Jeg når også at uploade en status på Facebook, hvor jeg skriver noget i retning af, at jeg har haft en bolledrøm om Peter Brixtofte. Dog uden at bolle.

Kort efter, da jeg skal ned i kantinen til frokost – møder jeg Peter Brixtofte!!!

Han står nede i receptionen og kigger på på mig, som jeg kommer ned ad trapperne (?).

– Hej Ditte, siger han.

Jeg er for det første lidt overrasket over, at han ved hvem jeg er men svarer selvfølgelig bare hej, hvorpå han giver mig et meget langt kram. Han lægger sit hoved ind mod min hals og det er sgu lige før, jeg tror, han kysser mig! På halsen. Måske skulle det have været på kinden, det ved jeg ikke, men jeg fik i hvert fald lidt våd hals.

Ej, men det var jo helt mærkeligt.

Han spørger hvordan det går, meget venskabeligt, og siger noget om, at os fra Farum jo skal holde sammen.

Jeg boede jo de første 18 år af mit liv i Farum, hvor han en del år var borgmester.

I min totale panik får jeg slet ikke svaret men får derimod sagt alt for højt: JEG DRØMTE OM DIG I NAT!

– Hvad drømte du, spurgte han nysgerrig? Hvorpå jeg gudhjælpemig forklarer, hvordan han holdt en kælderfest, alene, og at jeg kom ned, og at der var sådan en underlig bollestemning.

– Nå, svarede han, tænksomt.
– Jeg går ellers ikke til sådan nogle fester.

Ej, men det var så sindssygt akavet. Gudskelov kom Anna Thygesen pludselig ud fra kantinen.

– HEJ ANNA, skreg jeg! Og så kom hun over, og jeg gled ind i kantinen med vådt kys på hals.

Siden havde jeg en periode, hvor jeg havde sådan nogle lidt liderlige drømme om ældre kendte mænd. Kaj Løvring, Jens Okking typer.

Men det blev aldrig til mere end bizar stemning…

peter-brixtofe

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mistede mit ene bryst!