Børn og lort

Bettys første sko

Hej Janni

Min lille Betty er begyndt at gå, så hun og jeg tog i går i Illum for at købe hendes første par sko.

Jeg husker tydeligt, dengang Lloyd skulle have sine første sko – og ikke mindst da han skulle klippes første gang.
Jeg havde det sgu som om jeg sendte ham til en eller anden kvaksalver, der skulle omskære ham.
Jeg gik nærmest i sort. Blev ked af det.

Jeg ved ikke, hvad der skete af kortslutninger oven i mit hoved, men begge dele handler nok om, at Lloyd pludselig ikke var en baby mere og skulle påtvinges alle mulige praktiske ting, han aldrig havde kendt til.
Jeg kunne ikke klare, at hans lille fine, bløde fod skulle mases ned i en sko, som han tydeligvis slet ikke forstod, hvorfor han skulle have snøret på.
Nu kunne han ikke rende rundt med sine bare, små, bløde fusser 🙁
Han så, så forundret ud – og skulle jo lige kæmpe med at finde ud af det. De ser jo helt mærkelige ud, når de går med sko første gang…

Det med klipningen var nok også noget med ny fase – det med at de skal sidde stille og passe ind. Have pænt hår. En frisure.

Jeg tog dengang 200 billeder, og han sad bare helt stille og stirrede på damen med saksen. Nærmest som om han var i chok.

Det virker sgu så underligt, når man når til at lave voksen-ting med bitte små børn.

Nå, men det gik knap så dramatisk med Betty. Vi fandt et par fine små ruskindssko med blød sål med støtte i hæl. OG vi slap for at sølv og guld og bling-bling.
Er ikke super vild med den der “Dubai-mode” til børn. Heller ikke til voksne, faktisk.

Hun syntes selvsagt at de var mærkelige og fremmede, men mon ikke hun finder ud af det.
Det har alle andre babyer jo gjort. I hvert fald i den del af verden, hvor det er koldt, og vi har penge til sko.

sko

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn og lort