Skid dem et stykke

Jantelov og folks meninger

Kære Ditte, tak for sidst, det var super hyggeligt og sjovt.
Maden var fantastisk, og alle er skønne fra holdet ‘Det, vi taler om.’

Du er god at tale med. Har siddet og reflekteret over det vi talte om, og jeg kunne måske lære lidt af dig om det med at være bedøvende ligeglad med, hvad andre tænker.

Jeg er nok bare mere nærtagende.

Jeg har været igennem en lang sej retssag, hvor jeg fik tæsk i medierne og blev dømt af befolkningen, hvor mange smed en kommentar med på vejen.
Folk i Danmark er gode til at pege fingre, men de sætter sig ikke alle ind i tingene.
Der kom små bidder ud i offentligheden, mens min sag kørte, men ingen sad i retten og hørte, hvordan det hele hang sammen. Og fordi man er dømt, behøver man ikke være skyldig – MAN KAN DØMMES i DANMARK og stadig være uskyldig.

I min sag blev jeg hvirvlet ind i en psykisk sygs gerninger, og fordi jeg er en offentlig person, valgte man desværre at dømme os alle tre på lige fod.
Dvs. min far og jeg fik en værre straf. Vi skulle ind og afsone, mens den tredje fik en behandlingsdom og kunne gå ud på gaden som en fri person og skulle kun ind en gang om måneden, og hente sin medicin. Er det en straf???
Hun kan gå ud og gøre de samme ting igen og så få en ny behandlingsdom.

Vores retssystem er helt hen i vejret. Jeg har ingen tillid til det mere!

En anden ting. Jeg er pure frikendt for er at have givet manden piller – så hvis nogen stadig går rundt og tror det, må de læse sagens akter.

Det er så trættende og opslidende at blive konfronteret med beskyldningerne hele tiden, blot fordi der på et tidspunkt fløj sådanne grove løgne rundt i medierne.

Nå det så er sagt Ditte, så er jeg kommet stærkere ud på den anden side. Jeg har kæmpet mig tilbage, prøvet at lægge alt bag mig, selvom det har været den hårdeste rutschetur i mit liv. Hvad du ikke dør af gør dig stærkere.
Jeg har til gengæld også lært, hvem der er mine rigtige venner, hvem der har støttet mig hele vejen igennem og været der for mig. Har fået en masse nye venner, som heldigvis tror på mig og ikke dømmer mig.
Hvis man kender mig, ved man, at jeg har et stort hjerte. Jeg kan ikke gøre en flue fortræd.

Med hensyn til folk, der kalder mig golddigger – det er jeg sgu også træt af. Alle, der kender Karsten og jeg, ved, det er ægte kærlighed.
Jeg elsker manden, længere er den ikke.
Jeg får ikke i pose og sæk, tværtimod, det er slet ikke det, som holder os sammen.

Billede Janni og Karsten 6. september

Karsten er ungdommelig på mange måder, og man mærker ikke, han er 71 år.
Hans sygdom kan ramme alle, unge som ældre, men det har vi også kæmpet os igennem, og nu er Karsten heldigvis rask🙏🏻 Så både jantelov og folks meninger, hvor de har travlt med alle andre end sig selv, må de stoppe skråt op et sted.

Penge gør ikke en mere lykkelig, husk det, de kan blot give en mere frihed.
Så Ditte-pigen jeg skal lære lidt af dig og bare være fløjtende ligeglad.

Tak?? kram

   

5 kommentarer

  • john funder

    jeg syntes det er en sand lykke, sådan 2 mennesker har fundet hinanden, selv har jeg guldbryllup næste år, pensioneret styrmand fra mærsk og officer fra frø korpset, ialt 50 år er selv 78 år og nyder livet, derfor glæder det mig at sådan 2 mennesker som jer har det skønt. hilsen fra john

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du skal ikke tage hensyn til hvad andrer siger ,barer det går godt med dig og
    Din mand ,så kan 😎 Du blæse på resten ,men jeg synes du er herlig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Per

    Alt lykke til Jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jenni

    Se dog på ham ! Han har mega udstråling , en dejlig fyr, man kan falde for, selvom han var murarbejdsmand. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skid dem et stykke