Hjælp denne lille hund

Slut med vilde fester

Engang festede jeg i weekenderne, dansede på bordene, og drak mig i hegnet. Så giftede jeg mig med Karsten, og så stoppede festen!

Jeg har altid elsket en go’ fest! En våd bytur og at fyre den af med pigerne. Jeg ELSKER sjov og ballade.

Det gør jeg stadig! Men der ryger færre drinks indenbords, jeg danser ikke længere på bordene, og gæstelisten er blevet mere restriktiv.

Karsten gider nemlig ikke vilde veninder, der går meget i byen, og slet ikke ballon damer. Må gerne gå ud med dem som vist på billederne, men må selvfølgelig ikke være ude til sent om natten.

fullsizerender3

Karsten ønsker nemlig, at jeg skal blive en from hjemmegående hausfrau, der laver brun sauce og fletter fingre med ham foran pejsen. Sidst vi var ude sammen var til hans fætters 80 års fødselsdag, hvor vi fyrede den af på dansegulvet.

Nu skal det selvfølgelig ikke lyde for kedeligt. Karsten er sjov at være sammen med. Jeg elsker hans selskab. Vi hygger os, kan sagtens få lidt vin og et par drinks, men det bliver aldrig vildt.

Som f.eks. dengang hvor jeg var i byen med Turner, en meget nær veninde, og vi festede igennem til et arrangement under Copenhagen Fashion Week (den københavnske modeuge).

fullsizerender

Efter en lang sjov nat ville vi hjem til mig og sove. Der var bare et problem: min jakke var blevet stjålet i garderoben.

Garderobepigerne undskyldte mange gange og rakte mig i stedet en anden jakke?

Guderne må vide, hvem der ejede den? Den var grimmere end grim. Mølædt indvendigt, og til jakken hørte et stygt orange halstørklæde og en afskyelig hue i samme farve. I min fuldskab iførte jeg mig både jakke, hue og halstørklæde.

Når jeg er fuld skal jeg altid have pølse. Så som altid rundede vi lige pølsevognen på vej hjem.

Min veninde var meget beruset og lagde ikke mærke til min alternative påklædning, før vi stod ved pølsevognen.

fullsizerender4

Hun fik et chok og sagde, at jeg lignede en fuld svensker. Ja! Det var det hæsligste tøj, hun nogensinde havde set. Det var så grimt, at hun ikke ville følges med mig hjem i taxaen.

Næste dag vågnede jeg med en gigantisk hovedpine og en orange svenskerhue. Jesus Christ! Jakke, hue og halstørklæde røg direkte i affaldsskakten.

En anden gang, efter en sjov nat i byen, endte jeg i Sverige med en taxa. Jeg fatter stadig ikke, hvordan jeg fik guidet taxaen til et andet land? Men det var nok ikke svenskerne og deres tøjstil, der lokkede.

Nu er jeg så blevet ældre, og savner heldigvis ikke det vilde byliv mere. I dag er jeg mere til private fester og hjemmehygge med min mand.

Eller også har han bare haft held med at trylle mig om til en tysk hausfrau.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp denne lille hund