MINUS PÅ KONTOEN ER NORMALT FOR MIG!

SKÆBNENS DAG

Endelig kom dagen, hvor vi fik svar på Karstens biopsi. 

Vi ankom fuldstændig udmattede til Herlev Hospital i morges. Siden sidste hospitalsbesøg har vi gået rundt i en boble af uvished: Er kræften kommet igen? Hvordan bliver vores fremtid? Det har været hårdt!

Karsten fik ingen søvn i nat. Han sad bare og stenede fjernsyn. Da han endelig gik i seng ved 03.00 tiden i morges, vækkede han mig. Det resulterede i, at vi begge var trætte, da vi stod op. 

Denne gang kom vi, modsat sidst, til med det samme. Det var dejligt, for vi var nervøse og ønskede bare at få resultatet omgående.

Vi havde for en gangs skyld den samme læge. Hun var sød, behagelig at tale med og viste stor forståelse for situationen. Derfor lagde hun ud med at sige, at Karstens biopsi var, som den skulle være, og at der Ikke var tegn på kræft. Vi blev ekstrem lettede!! Puha!!  En STOR sten faldt fra vores hjerter. Han skal dog forsætte med sine blæreskylninger, men næste tjek er først om 4. mdr. Så det var virkelig dejlige nyheder. 

Karsten begyndte at tale som et vandfald, det gør han altid, når han har været angst. Så lægen fik lige et par røverhistorier med på vejen. Og så var vi ude af døren igen. Glade og klar til endelig at lægge den ubehagelige uvished bag os. 

Derefter kørte vi afsted hver for sig. Karsten havde nogle møder og jeg nogle ærinder. 

 Vi fejrer de gode nyheder i aften med en ordentlig omgang hakke-drenge, brun sauce og en skøn vin.

TAK til alle jer, som har støttet os og sendt os hilsner. Det betyder meget ??

fullsizerender-2

2 kommentarer

  • Line kristensen

    Hvor er det dejligt at høre!!
    Giv ham et knus fra Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Dejligt at høre Janni at Karsten klarede frisag

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINUS PÅ KONTOEN ER NORMALT FOR MIG!