Whisky bæltet er blevet til vodka bæltet

Forgiftet i byen!

16444031_10212693549720638_1547183549_o

Hej alle sammen

Jeg går ikke særlig tit i byen, er sjældent fuld, men for et par weekender siden besluttede min veninde og jeg, at det var fest & drinks tid. Det skulle vi komme til at fortryde!

Aftenen starter ellers godt. Vi hygger med et glas vin hos min veninde. Senere tager vi hen på en hyggelig lille bar, hvor jeg har været før.

På baren bliver vi i tvivl om, hvilken drink vi vil have. Bartenderen tilbyder mig, at prøvesmage en drink inden vi bestiller. Den er superlækker! så jeg bestiller to af slagsen. Herefter husker jeg intet! Det er helt sort.

Da jeg kommer til mig selv, ligger jeg i mit eget opkast, foran min hoveddør. Jeg er dybt chokeret, forvirret, og rædselslagen for hvad der er sket, jeg husker jo intet! Jeg kigger i min taske. Min pung og nøgler er væk, og min mobil er gået ud. Jeg går i panik, kan høre min lille hund på den anden side af døren, men kan ikke komme ind. Jeg føler mig fuldstændig hjælpeløs!

Jeg går ned til min lokale kiosk for, at få hjælp, men den er lukket. Heldigvis er vores Netto begyndt, at holde døgn åben, så jeg går derind. Jeg har opkast i ansigtet og i håret, en vagt kan se, at den er hel gal, og låner mig sin mobil. Min kæreste, som selv er i byen, kommer i en taxa efter fem minutter.

Da jeg får øje på ham, bryder jeg helt sammen og stortuder. Han tager sig kærligt af mig, lægger mig i seng, og tjekker mig for overgreb. Alt mit tøj er heldigvis intakt, og jeg har ingen blå mærker, eller andre tegn på overgreb.

Da jeg vågner dagen efter, har jeg det stadig rigtig dårligt, og kaster op. Jeg får talt med min veninde. Hun fortæller, at vi tog hjem, hver for sig, kl. 23, fordi hun var træt. Vi drak kun een drink hver. Det eneste jeg fik, som hun ikke fik, var den tår jeg tog af bartenderens drink. Min veninde fortæller også, at jeg havde været en smule underlig men, at det ikke var alarmerende og, at jeg havde sagt, at jeg var ok.

Da jeg vågnede foran min hoveddør var kl. 04 om morgenen. Jeg aner ikke hvad jeg har lavet i de fem mellemliggende timer! Det er skræmmende! Jeg tror, at jeg er gået hjem, da min mobil jo var gået ud, og jeg ikke havde min pung. Derefter har jeg nok ringet på alle dørklokker for, at komme ind i opgangen, hvor jeg nok har lagt mig til at sove.

Det her er den mest uhyggelige oplevelse, jeg har været ude for. Det kunne være endt grueligt galt. Ondsindede mennesker kunne have udnyttet, at jeg var total forsvarsløs, og intet ville kunne huske. Jeg er ubeskrivelig taknemlig for, at jeg ikke kom noget til.

Jeg har valgt, at dele min historie, for at gøre opmærksom på dette problem i nattelivet. Og for at, opfordre jer til, at passe ekstra meget på jer selv, og hinanden, når i tager i byen. Jeg blev forgiftet, og det kan ske for hvem som helst, og hvor som helst, så vær opmærksomme ??

Knus Nathalie

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Whisky bæltet er blevet til vodka bæltet