Drømme Bryn

Så kom min fængselsdom op igen igen!

17408078_10213156669378340_986560033_o

Denne gang i Forsidefruer. Jeg er dødtræt af at nogle mennesker hele tiden har behov for at bringe min retsag op. Jeg er af den opfattelse, at når man har udstået sin straf, så får man lov til, at starte på en frisk, da alle fortjener en ny chance til i livet.

Desværre er der mange som stadig dømmer mig fordi de har hørt udpluk af retssagen taget fuldstændig ud af kontekst, eller ting der har stået i pressen før der overhovedet var en sag.

Jeg vil gerne understrege, at jeg aldrig har været anklaget for mord! og blev pure frikendt i at skulle have givet manden piller. Jeg blev kendt skyldig i at have modtaget nogle gaver for et mindre beløb, men det blev 20 doblet , fordi den psykisk syge kvinde i vores sag, havde taget en masse penge, som politiet rent faktisk fandt på hendes konto. Da hun fik en ambulant dom, fordi hun var syg, og ikke måtte straffes med fængselsstraf, blev hun i stedet løsladt, mod at hun mødte op på psykiatrisk afdeling en gang om måneden til et møde. Derfor blev straffen fordelt kollektivt på min far og jeg, så vi måtte tre og en halv måned i fængsel.

Jeg tog straffen med oprejst pande, og gik ind i en varetægtsfængsling, samt i Horserød med en positiv indstilling, på trods af jeg afsonede min dom sammen pædofile som fortalte mig de tændte på min dengang teenage datter! samt voldsmænd og mordere, som hurtigt lod mig vide hvor jeg hørte til i rangordnen.

Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men set i bakspejlet har det været en oplevelse at sidde inde, og set hvordan alt foregår. Jeg har mødt en masse typer, som jeg normalt ikke ville bruge tid på. Jeg har fundet ud af at der kan gemme sig et sødt menneske, selv i de mest hårdkogte typer. Når det så er sagt ønsker jeg selvfølgelig ikke for andre, at de skal ud i det samme som jeg har gennemlevet.

Når man kommer ud på den anden side, vil man bare gerne videre med sit liv, derfor går det mig på, at jeg igen og igen bliver konfronteret med den fortid, som jeg har lagt bag mig.

Jeg ved godt at det i forhold til min sag, så underligt ud, at jeg kom anstigende i landsretten med en 25 år ældre mand, som samtidig var meget velhavende. Dommernes udtryk glemmer jeg aldrig! De var ved at falde ned af stolene, ikke mindst når Karsten faldt i søvn flere gange under de lange retsmøder.

Jeg har aldrig været sammen med en ældre mand før. Det ældste er min eksmand, som var 11 år ældre end jeg, og min sidste kæreste inden jeg mødte Karsten var en jævnaldrende.

Kærlighedens veje er uransaglige, man vælger ikke selv hvem man bliver forelsket i. Nu har Karsten og jeg trods alt snart været sammen i snart fire år, gennem tykt og tyndt, og gennem sygdom.

Så fængselsdommen kom altså igen op i Forsidefruer, men grundet den store kritik som det har afstedkommet, kan jeg jo se at det har ramt personen der nævnte den, som en boomerang. Man skal passe på med at hævde sig på andres bekostning.

Idag er jeg videre med mit liv, har gang i en masse ting, som i får at se i de kommende programmer. Har en dejlig mand og børn, og en god håndfuld tætte ægte venner. Jeg er videre!!!

   

7 kommentarer

  • Maja Kornerup

    Kære Janni 😊

    Jeg må virkelig indrømme, at da jeg for første gang så “Janni & Karsten – Kærligheden mod alle odds” så var jeg solgt 😍

    I 2 er da bare de dejligste menneske & se på & jeres kærlighed til hinanden WOW den lyser bare så meget ud af jer 💑

    Mvh
    Maja Kornerup

    PS: Kom med maaange flere afsnit af “Janni & Karsten – Kærligheden mod alle odds” 👍🏻👍🏻👍🏻👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Janni:-)
    Jeg synes sgu ærligt talt, at du er ret sej. Du tær gå mod strømmen og lever det ud, som mange måske drømmer om at gøre, men ikke tør, fordi de ligger under for normer og er afhængige af andres meninger om dem – respekt:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Else

    Kære Jannie,
    Efter, at have set programmet med dig og din mand Karsten er jeg slet ikke i tvivl om du elsker ham. Du er et sødt og empatisk menneske, det lyser ud af dig og det er ret tydeligt du sidder til middagen og føler med Amalie.

    Aner ikke hvem og hvad Sara Louise er eller hvad hun er kendt for men hold da så lige op hvor er hun usympatisk.

    Mange hilsner

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Jeg synes, du og Amalie er de mest sympatiske i udsendelsen. I er naturlige og ser ikke ned på andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Har dyb respekt for dig og simpelthen så godt skrevet, vi skal lade være med at være så dømmende, for som du skriver der kan gemme sig et sødt menneske bag og mange gange har den person måske ikke haft det for nemt i livet. Alt det bedste til jer ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Erik Sørensen

    Kære Jannie.
    Det må være meget mere end blot modbydeligt.
    Når man har betalt samfundet skal ingen på nogen måde spænde ben.
    Jeg ønsker jer alt vel
    Glade hilsner
    Erik

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • yrsa sand andersen

    Sarah Louise der bragte det på banen i tv er da også giftig . Forstår ikke tv3 . Jeg tænkte :MISUNDELSE ER EN GRIM TING … Al respekt til dig Janni. Og til Amalie ..hilsen bedste på 70 🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømme Bryn