Jeg hader hospitaler

Næsten kvalt

fullsizerender-1

I torsdags var jeg til modemesse i Bella centret. Jeg var inviteret af Gitte Kromann, der er medejer af dametøjsbutikken SiMiTi by Kromann. 

Jeg er med for at hjælpe Gitte med at købe ind til næste forårskollektion. Vi farer rundt, og får set på en masse lækkert tøj. Jeg er i syvende himmel! og har lyst til at  tage det hele med hjem.

Pludselig støder jeg ind en skøn gammel veninde, jeg ikke har set i flere år. Hun har boet i Tyskland siden 2010. Kæmpe gensynglæde med masser af kram, og en snak der bare går der ud af, så hyggeligt.

fullsizerender

Det flotte tøj får Gitte og mig til at glemme alt om frokost, indtil vi er ved at besvime af sult. Vi finder hurtigt en salatbod. Jeg vælger en protein salat med kikærter. Vi sætter os på en trappe. Som altid taler vi begge som et vandfald, og bruger vilde fagter. Pludselig går det helt galt for mig. En kikærte sætter sig fast i min hals. Jeg hoster og hakker så voldsomt at folk begynder at kigge underligt på os. Det får jeg det ikke bedre af. Jeg kaster nærmest op, bliver svimmel, og har svært ved at få luft. Jeg bliver grebet af panik, det samme gør Gitte. Hun ringer til lægen og afsted kører vi.

Jeg har haft problemer før. Dengang var det en havrefras der havde sat sig fast. Der måtte jeg en tur på akut afdelingen på Rigshospitalet. Her måtte de stikke slanger ned i halsen på mig, for at få suget den dumme Havrefras op!

img_8896

Heldigvis går det bedre denne gang. Hos lægen får jeg skyllet en masse danskvand ned, og så sker forløsningen. Den lille kikærte rykker på sig, og ender i maven. Shit jeg er heldig! Der må være højere magter der holder hånden over mig.

Jeg når desværre ikke de sidste møder på messen, men slipper med livet i behold, og får en masse dejlig tøj fra SiMiTi by Kromann. I kan tjekke det ud på billederne. Tak til Gitte. For invitationen til modemessen, og for at redde mig fra den den rene kikærtedød 😈

img_8894

Knus

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg hader hospitaler