Ro på

Tilbage til Afrika

fullsizer

Efter en dejlig, men også travl periode med masser af arbejde, er det blevet tid til at geare lidt ned. Derfor tager Karsten og jeg snart på  AFRIKA SAFARI. Det vil sige, at vi selvfølgelig skal på safari i det smukke Kenya, hvor Karsten har en camp. Vi har efterhånden været der mange gange, men vi oplever noget nyt hver eneste gang, vi er afsted.

img_9455Campen ligger i et af de allerbedste safariområder i Kenya, og tæt på den verdensberømte nationalpark Masai Mara. Det er derfor både fantastisk at rejse ”hjem” til campen, hvor vi føler os trygge, og samtidigt vide, at vi kommer til at opleve noget spændende.

Jeg husker en sjov oplevelse med en dansk direktør, som var vores gæst på turen. Netop ankommet på savannen så vi et løve par, der var i fuld igang med at parre sig. Chaufføren Dominic kørte os direkte ned mod dyrene, og parkerede vores åbne land Cruiser få meter fra løverne! Det var ekstremt nervepirrende for os alle sammen, for løverne kunne med et enkelt spring, have hoppet direkte ind i den åbne bil, og gjort det af med os øjeblikkeligt! Det var en grænseoverskridende oplevelse for os alle, og især for vores gæst,som aldrig havde været på safari før. Heldigvis var løverne mere optagede af hinanden end af os, som slap med skrækken.

img_9456

Campen, vi bor i,  er en teltcamp og hedder  KAREN BLIXEN CAMP. Telt i Afrika lyder måske helt skørt, men campen er virkelig dejlig. Det er en luksus camp, hvor der både er rigtige senge, privat bad og toilet i alle telte.

Når vi ikke er ude at køre på safari på savannen, sidder vi på terrassen foran teltet, hvor der er en fantastisk udsigt til floden, der løber ca. 20-25 meter foran teltene.

img_9457

På den modsatte flodbred ligger der altid en masse  flodheste og hygger sig. De grynter, og svømmer så lidt rundt. Ofte kommer en flok elefanter, giraffer, og alle mulige andre dyr forbi, så vi oplever faktisk både dyrene, mens vi er på safari, og når vi er hjemme på campen for at slappe af.

Når vi har været på safari i Kenya, har vi nogle gange forlænget turen med badeferie ved Det Indiske Oceans smukke sandstrande. Det er en dejlig måde at afslutte vores rejse på, og skønt med lidt havluft, varme og badeferie, især når man kommer fra den danske kølige vinter.

img_9458

En anden sjov oplevelse havde vi da vi var på badeferie ved Diani Beach på Leopard hotel. Vi var ankommet med egen helikopter fra Campen til Diani. Turen bød på mange fantastiske natur oplevelser både med dyr og natur, og vi fløj tæt forbi Kilimanjaro, der med sine 6 km er Afrikas højeste bjerg. Desværre løb vi tør for brændstof, og måtte lande midt i en mindre by for at tanke op! Det vakte en del opmærksomhed hos de lokale.

fullsizer-1

Efter vi havde fyldt brændstof på fløj vi videre mod vores hotel, og landede på hotellets strand. Her gjorde folk store øjne. En engelsk familie lagde især mærke til os. Et par dage senere sagde manden henkastet til Karsten, at han måtte være meget rig, når han havde en meget yngre, og smuk kone. Karsten som jo aldrig lægger fingrene imellem, kiggede på hans kone, og udbrød, at så måtte han være meget fattig. Manden blev ret sur, men jeg synes faktisk at det var fryd at Karsten satte ham lidt på plads.

fullsizer-2

Det var lidt om vores Afrika oplevelser. Vi glæder os til nye. Alle skulle prøve en SAFARI REJSE TIL AFRIKA 

mindst en gang i livet. Det er så fantastisk!

 

fullsizer-4

Knus fra Vedbæklund

   

3 kommentarer

  • Karina

    Hej Janni, hvor fedt i holder til i Kenya! Har selv privilegiet at have fundet mig en afrikansk/østrigsk mand. Han er født og opvokset i Tanzania og jeg har været med dernede to gange. Elsker landet men måde næste par år nøjes med at passe børn, til de bliver store nok. Vi kørte også på safari – serengeti og Ngorogoro krater. Men knap så luksuriøst som jer. Men absolut vildeste tur. Nyd Kenya Karibu

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lilly philipsen

    Kære Janni jeg håber i får en fantastisk tur og at du passer godt på dig selv. De gamle hanløver og alfahanner skal man som bekendt omgåes med forsigtighed. Tænk om Ann Marie og jeg en dag fik råd til sådan en tur. Det ville være helt fantastisk. Hyg jer nu. Kærlig hilsen Lilly

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie E.E. Lassen-Pedersen

    Rigtig god tur
    (Jeg er ikke spor misundelig)😉😇
    💫🍀❤️✔️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ro på