Jeg har valgt min brudekjole!

Et kig ind i fremtiden

ec80314a-d8f3-49ea-a96b-b105807ade59

Jeg har været hos den samme clairvoyant som Amalie, og det var så vildt! Jeg ved godt, at det ikke er alle, som tror på den slags, men jeg bliver simpelthen nødt til at dele oplevelsen med jer, for det var lidt af et ride!

Clairvoyanten hedder Rikke Rasmussen, er virkelig dygtig, og jeg møder hende i hyggelige omgivelser i underetagen i en villa I Gentofte. Hun er venlig og imødekommende. Alt virker så roligt og fredsfyldt, at jeg med det samme føler mig tryg i hendes nærvær.

Nu kommer det vilde: vi kommer i kontakt med min afdøde farfar! En mand som Rikke aldrig har kendt, hørt om, men som hun alligevel kan fortælle en masse om! Tal lige om at få kuldegysninger over hele kroppen! Jeg er målløs. Min Farfar døde for få år siden, han blev 97 år. Rikke fortæller at han er stolt af mig, og hvor meget jeg altid har betydet for ham, og en masse andre personlige ting. Han er nu min skytsengel. Det føles så rart.

176ae670-f58d-4df6-8ca2-231718c0d8f0

Derefter fortæller hun en masse om Karsten og jeg, og hun rammer plet med alt! Hun fortæller også at jeg er den kvinde, han har elsket mest, og når han opdrager på mig, gør han det af kærlighed, og for at jeg skal huske det, når han engang ikke er her mere. Det er faktisk meget rørende, og noget som har været et irritationsmoment for mig, bliver pludselig til omsorg. Vi taler også om sygdom, og af etiske årsager får jeg selvfølgelig ikke noget at vide om død.

Vi kommer i kontakt med Karstens mor, som siger hun elsker mig, og mine børn. Og så siger hun pludselig, at jeg skal lave pandekager til Karsten. Det er faktisk ret sødt. Karstens mor forguder ham. Og hun siger, at hun venter på ham, og tager imod ham, når han engang kommer over på den anden side. Det er meget bevægende. Hun fortæller mig mange ting om Karsten. Vi kommer også ind på Karstens far, som holder sig i baggrunden, han er også død. Han siger undskyld til Karsten, fordi han ikke altid har behandlet ham pænt. Det er han ked af, at han ikke nåede at sige før hans død.

Jeg får lov til at optage samtalen af Rikke, og da jeg kommer hjem spiller jeg optagelsen for Karsten. Manden der stort set aldrig græder, får tårer i øjnene, og det gør jeg også. Alt hvad Rikke har fortalt passer på hans forældre. Det er et meget specielt øjeblik for os at sidde der og lytte til samtalen sammen.

Rikke siger også jeg aldrig må tage vielsesringen af, når Karsten en dag ikke er her længere, for vi er ikke færdige med hinanden, og vi indgår også ægteskab i vores næste liv. Desuden fortæller hun at han bliver min skytsengel den dag han tager fra dette liv.

Hun siger jeg er en stærk kvinde, som har en lys fremtid forude, med masser af TV arbejde. Jeg kan nærmest fortsætte til jeg er 80, også med mit eget show, hvad det så end er. Jeg kommer til at rejse meget, og hun kan se så langt ud i fremtiden at hun kan fortælle hvor mange børnebørn jeg får, og en masse omkring mine børn og deres fremtid.
Tilsidst får jeg lov at trække to kort, som hun beskriver, og som jeg får med hjem.

Det var en fantastisk oplevelse at være hos Rikke. Hvis du selv har lyst til at vide noget om hvad din fremtid bringer, kan du finde hende her: www.rikkerasmussen.dk/

Knus Janni

   

1 kommentar

  • Ingen er i tvivl om jeres gensidige kærlighed. Du har et rigtig godt hjerte. Til tider er irettesættelserne på Forsidefruer barske, både fra din mand, men også fra de andre forsidefruer, men jeg tror du er god til at sortere… 👍 herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har valgt min brudekjole!