Se og Hør kalder mig pinlig!

Trængte til en pause

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg har skrevet på bloggen. Min fars død har taget hårdt på mig. Vi havde den slags forhold, hvor vi ikke udelukkende var far og datter, men også var bedste venner.

Jeg savner vores daglige telefonsamtaler. Faktisk kommer jeg ofte til at ringe til ham, for at dele en oplevelse med ham, og det er ubegribeligt hårdt, når jeg indser at han aldrig mere kommer til at svare i den anden ende.

Jeg savner min fars positive ånd, og måden han kunne trøste mig på, når jeg var ked af det. Hans stemme når han udbrød:” Hej Jansen” efterfulgt af et stort varmt smil. Hans kloge ord, når jeg havde brug for et godt råd, og hans varme knus.

Jeg savner faktisk alt ved min elskede far. Og selv om han kun har været død i to måneder, føles det som en evighed siden jeg har set ham.

Man siger tiden læger alle sorg, men må indrømme, jeg har svært ved at tro det. Smerten bliver større for hver dag. Heldigvis har jeg haft travlt med at optage Forsidefruer, og det har ikke gået stille for sig. Så når man ikke at tænke så meget. Det er først nu, hvor jeg holder sommerferie, at sorgen mærkes for alvor.

Til gengæld får jeg set alle dem som jeg ikke har nået at se, min kære familie og venner. Karsten og jeg nyder også hinanden i fulde drag. Vi rejser snart til skønne Italien.

Nu er der ikke længe til at min datter skal giftes, det er lige om hjørnet den 11 august. Glæder mig så meget, og samtidig kan jeg ikke fatte det, hun er jo stadig min lille pige.

Jeg har reflekteret meget over livet på det sidste. Man skal være taknemmelige for hver dag, for man ved ikke, hvor længe vi får lov til at være her. Man skal ikke tage noget for givet, og man kan ikke købe et godt helbred for penge.

Jeg har også tænkt meget over, om der er et liv efter døden. Man håber det jo inderligt, ingen har lyst til at det skal slutte. Og tanken om aldrig at skulle se min far igen er for hård.

Er ekstra opmærksom på min mand, som snart fylder 73, vi har haft sygdom tæt inde på livet. Man skal huske at værdsætte hinanden.

Hvis jeg skal udlede noget positivt af sorgen, så er det at vi skal huske at hylde livet.

Knus Janni ❤️

10 kommentarer

  • Uh. hvor jeg forstår dig!
    Jeg har stadig begge mine forældre, men gruer for den dag, hvor bare den ene går bort – det bliver ubærligt.
    Hvor er det skønt at se, at du klarer det relativt godt alligevel:-) Bare jeg kommer til at klare det halvt så godt….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlenr

    Hej Janni.
    Stort kram til dig 💖
    Jeg forstår dig absolut. Min mor døde for snart 15år siden, da jeg var højgravid med hendes første barnebarn. Jeg fødte fire uger efter hendes død og nåede aldrig helt at sørge.
    En kusine fortalte mig dengang at man aldrig vil komme sig over sin forældres død. Hun fik ret. Jeg savner hver dag min mor som jeg snakkede i tlf med flere gange dagligt.
    Hun er savnet hver dag og altid. Min søn savner en mormor. Har fortalt ham om hende men det er jo ikke det samme.
    Man skal nyde hver dag ja.
    Jeg tror på at der er liv efter døden. Jeg tror på at min mor følger med i mit liv. Det gør din far også. Han følger med og nyder at kunne følge dig og dine børn selvom han ikke er hos jer fysisk 💖💖💖
    Knus fra mig, Marlene☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monique

    Jeg er i en proces hvor jeg forsøger at begribe at min far snart ikke er hos mig mere. Han har kræft i hjernen. Jeg er så bange.. både for den sidste tid, for døden og for savnet. Jeg tror aldrig man bliver klar til at miste sine forældre. Jeg kondolerer for dit tab.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Det gør ondt ingen tvivl om det! Jeg mistede min mor for 13 år siden, starten var den hårdeste, men på en mærkelig måde lære man at leve med det, hjertet skal bare lige forstå det først!
    Men jeg har stadig tidspunkter hvor jeg ikke er 40,men 5 år og bare savner min mor og så går der længe hvor der ikke er noget!
    Man skal bare huske det er ok at sørge, savne og være ked af det!
    Kæmpe kram til dig! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Hej Jannie. Første gang nogensinde jeg skriver til nogen jeg følger. Men du virker sådan til at være et godt menneske . Sorgen kommer man aldrig over men man kommer til at lære at leve med den. Har selv mistet . Du er et stærk kvinde som skal give dig selv lov til at være svag . Knus og tanker fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Elisabeth Petersen

    Søde Janni dejligt at læse lidt fra dig igen og klart det er hårdt at mindste 💕men godt du har Karsten og dine børn og barnebarn. Knuzer til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Ja det er bare svært men sorg er jo noget man lever med ikke kommer igennem – sådan har jeg det i hvert fald 🙏 der er så mange igennem tiden men det er altid svært når det er forældre eller børn – jeg tænker dagligt på min mor selvom det er 5 år siden nu – mine bedsteforældre betød enormt meget vi var hos dem i lange perioder og de er også med i mine tanker stort set hver dag.
    Det er altid svært når mennesker skal herfra men sorg er et grundvilkår som er en del af vores liv – det kan godt hjælpe at anskue processen på den måde. Jeg vil sige jeg tror også helt på at vi mødes igen – så der er også et håb ❤️Glæder mig til mere af forsidefruer ☺️- nyd ferien ☺️☺️Knus og kram herfra .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Kære Janni. At miste en nær gør så forbandet ondt. Da jeg var 20 år (1994) der mistede jeg min far, i lang tid efter kunne jeg som du, gribe telefonen for at tale med ham. I mange år efter kunne mit hjerte slå et dobbelt slag, når jeg så en person der lignede ham. Den tomhed man møder idag i situationer hvor jeg tidligere havde ham, de er smertefulde og jeg bliver fyldt med afsavn.
    Idag 24 år efter, savner jeg ham stadig inderligt.
    Tænk tilbage på din far med et smil og minder om alt det dejlige i havde sammen.
    I hjertet gemt, men aldrig glemt.
    Mange knus herfra mig til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette

    Dejligt du er tilbage på bloggen igen. Jeg vil være ærlig og fortælle dig, at her 6 år efter min fars død, er savnet stadig meget stort. Min far og jeg var også meget tætte. Livet skal gå videre og det gør det selvfølgelig også, vores fædre ville nok ikke have vi sad og snøftede konstant, men det er røv svært at undvære sin far også selvom man er voksen og det er der bestemt ingen skam i. Håber du kan bevare dit positive og fjollede sind, det er sikkert også sådan din far husker dig. De varmeste tanker herfra 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • janniree

      Tak for den søde besked❤️ Dejligt du forstår mig, og det jeg går igennem. Ved min far ønsker jeg skal være glad og positiv som jeg plejer, det forsøger jeg at være. Man bliver aldrig for voksen til at græde over sin far, håber du er okay🙏🏻Mange knus og tanker herfra💕

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se og Hør kalder mig pinlig!