Polterabend

Surprise for min mand

Karsten har lige haft fødselsdag og det blev fejret over nogle dage. Han blev 73 år. Jeg synes stadig at han er en flot fyr, og meget velholdt af sin alder, en rigtig sheik.

I fredags havde vi børnene på besøg til middag. Både Karsten og jeg elsker famile tam tam og det var super hyggeligt.

Lørdag var en overraskelses tur til Ilse Jakobsens SPA i Hornbæk. Som min datter fortalte i sit sidste indlæg, er jeg vildt dårlig til at holde på hemmeligheder hvad angår overraskelser. Jeg er så spændt, og glæder mig sådan til at gøre folk glade, at jeg kommer til at fortælle det. Men Karsten blev nu også ved med at udspørge mig, for han er selv som et lille barn, der ikke kan vente.

Hos Ilse Jacobsen startede vi ud med en lækker frokost, verdens bedste rødspættefilet. Derefter fik vi en skøn dybdegående svensk massage, ren luksus! Karsten er konstant øm i sin krop, så det var forløsende for ham at blive arbejdet grundigt igennem. Vi tog turen i hans bolche blå Cobra, som er åben, så vi blev luftet godt igennem i varmen, det var dejligt.

Mandag var det Karstens rigtige fødselsdag, og hans søde kone 😜 vækkede ham med morgenmad, flag og fine gaver. Han havde nærmest ikke sovet, så spændt var han. En af gaverne var et par shorts. Dem hoppede han i med det samme, for de gamle var slidte og hullede, men i kender ham jo, alt bliver brugt grundigt op.

Om aftenen havde jeg bestilt bord på Restaurant Sletten. Vi kommer normalt ikke så fine steder, men nu var det jo mig som gav. Vi fik et fint lille to mands bord med udsigt ud over Sletten havn. Karsten lagde ud med at ryge, men det må man selvfølgelig ikke, så tjeneren kom løbende, og fik jaget ham udenfor, så han kunne nyde sin cigaret i fred og ro.

Min kære mand var ved at besvime da han så priserne på maden og vinen. Den var aldrig gået, hvis det var ham der skulle betale! Vi fik to lækre retter hver. Den ene ret var asparges. Det smagte forrygende, men ens urin kommer til at lugte, jeg har aldrig forstået hvorfor. Jeg fik lokket en is dessert i Karsten, han elsker jo is, og blev kaldt ispinden som barn.

Da regningen kom kiggede Karsten målrettet den anden vej. Han bliver decideret dårlig, når vi bruger penge på mad, hvis det er over Nettos pris niveau, selv når det er mig der betaler. Han måtte dog indrømme at det var det værd, han var vild med maden.

Jeg skyndte mig at betale, og så var det fuld fart hjemad i højt humør. Resten af aftenen nød vi hinanden selskab. Som jeg skrev i mit sidste indlæg: man skal huske at hylde livet, og nyde hvert sekund man lever. Det forsøger vi at gøre hver eneste dag.

Knus fra Vedbæk ❤️

   

11 kommentarer

  • Maria

    Kære Janni.
    Jeg bor lige ved Sletten, så i kunne have været kommet hjem til mig i stedet for…., ja i kunne have taget hundene med. Så kunne Karste få sin y-mad…, gratis mad😊 Tillykke med ham.
    Kh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Smukt par

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yrsa Sand Andersen

    Du har helt ret Jannie… han er en flot fyr…
    I er et flot par..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira

    Han er bare en flot mand og hvem skulle tro han er 73 år. 💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Højhus Svendsen

    Han er så skøn 😉 Pas godt på ham ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Er det en hospitalsskjorte han har taget med hjem til nattøj? Han er simpelthen for sjov din kære mand 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • janniree

      Ja vi har begge hospitals skjorter som nattøj😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Therese.

      Hahaha han er da alt for sej. Har selv sådan en trøje som nat tøj og det er den mest dejligste nattrøje jeg har. Selv de dyreste kan ik hamle op med region skjorten/trøjen. 😂😂👌🏽🙌🏽

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Polterabend