Samsø

Angst, bryllup og uddannelse

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg det sidste års tid er gået i gennem en hel masse. Først kom jeg ikke ind på drømmestudiet, som sygeplejerske. Derefter blev jeg syg med angst, og måtte slette alt i kalenderen. 

Min morfar var en kæmpe støtte igennem denne svære tid, men ham mistede jeg her for nogle måneder siden. Det har været en svær tid, hvor jeg ikke har troet på livet, men også en tid hvor jeg er blevet stærkere end nogensinde. 

Der er mange af jer, der spørger hvordan det går med min angst i dag (Er du ny på bloggen, så læs tidligere indlæg her). Det går rigtig godt, men man må ikke glemme, at der er både er gode og dårlige dage. Jeg har stadig angst og angsten er stadig en del af min hverdag. Den fylder bare ikke så meget, som den gjorde før. Jeg er ikke bange for angsten længere, eller for hvad folk tænker om, at jeg har angst. Jeg tror at det er med til at dæmpe angsten. 

Der er ikke nogen mirakelkur, som bare kan slette angsten, desværre. Det hele handler om at holde fast i sig selv, selvom det føles umuligt. Det er en lang sej kamp, men jeg er kommet meget stærkere ud på den anden side. Min læge sagde faktisk til mig i starten, at jeg på et tidspunkt ville kunne se positivt på min angst ( jeg tænkte, ja ja, den er god med dig). 

Jeg må give min læge ret, det har også været godt for mig, at have angst. Jeg har lært mig selv, at kende, og hviler mere i mig selv. Det vigtigeste er nok, at jeg har lært at sige fra. Det var noget jeg havde mega svært ved før, og gjorde tit ting jeg ikke havde lyst. I dag lytter jeg meget mere til min mavefornemmelse, for den er som regel en rigtig god guide i livet. 

Mads og jeg skal giftes på lørdag. Hold nu op, hvor jeg glæder mig, men samtidig er min angst eksploderet fuldstændig. Jeg er så nervøs, og vil bare have det overstået (undskyld skat). Jeg tror først, jeg får ro i maven når den lange tur op af kirkegulvet er klaret. Der er styr på alt til brylluppet, hvilket heldigvis giver én ro. Hvis i ikke har læst mit tidligere indlæg om forberedelserne til brylluppet, så læs det her. 

Der er lige en sidste nyhed, som jeg gerne vil dele med jer. Jeg er kommet ind på drømmestudiet, og jeg starter til september. Jeg er så lykkelig, for det slog mig virkeligt ud, at jeg ikke kom ind sidste år. Det skal nok blive et rigtig godt år, og jeg er meget spændt på hvad fremtiden byder på. 

Livet er noget finurligt noget, nogen gange går det så dårligt, at man ikke tror det kan vende. Det har det gjort for mig, men jeg ville ønske min morfar var her til at dele alle de ting, der sker i mit liv lige nu. 

Knus
Nathalie ❤️

   

5 kommentarer

  • Rikke Holmberg

    Søde smukke pige.. Du bliver så smuk på lørdag, jeg glæder mig til at se billeder. Jeg er sikker på, at morfar kigger med og hepper på dig <3 knus Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin anna søgaard

    Sødeste skat.. min fætter Allan din morfar er i himlen. Han er så utrolig stolt af dig han er hos dig til bryllyppet.og han passer på dig..
    Din tipoldemor Anna fra Samsø er i himlen og passer på sit første barnebarn Allan som betød uendeligt meget for hende..og min Elskede moster Alice er lykkelig over at du skal giftes med sådan en skønne knejt..
    Tillykke med det hele.
    Knus fra kaka.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med du kom ind på drømmestudiet. Knæk og bræk. 🙂 De bedste ønsker for det kommende bryllup & fortsat god vind herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MetteMarie

    Hej Natalie.
    Er imponeret over hvor ærligt du beskriver hvordan angsten har og til tider stadig gør ved dig. Har en datter selv som har borderline og har haft meget svær angst og jeg selv har det hvis jeg er blandt mange mennesker og det er sket at jeg feks når jeg har været ude og handle og måtte lade vogne stå og bare gå ud… 😠😠 Men klart du er nervøs og angst til på lørdag…. Men samtidig…. Så lad dig nyde det….. Alle skridtene op til din elskede skat. Det er forhåbentligt den eneste gang du går dén vej…… Men det hele skal nok gå godt er jeg sikker på….. Og tillykke med du er kommet ind som sygeplejerske… 👍👍😤😤😊 Alt mulig held og lykke på lørdag…. Og morfar kigger med…. Tro på det. (min mor døde for næsten et år siden og jeg har endnu ikke været forbi hendes lejlighed feks. Var sammen med hende hver dage de sidste 17 år. Elskede hende så højt men er sikker på hun er et godt sted og for mig er hun en stjerne på himlen og ved hun holde øje med mig…. Så morfar er der for at se sin pige blive gift!!). Knus Mette Marie ❤❤❤❤❤❤🎊🎉🎆

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yasmin

    Hej Nathalie jeg syntes du er så sej og en stærk kvinde. Håber alt godt til jeres bryllup KH Yasmin ❤️😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsø