Farvel til Mandela

Hvad døde Bugatti af?

Det kom som et kæmpe chok, da jeg mistede min elskede hund for et par dage siden.

Jeg har stadig ikke fattet det, og det føles som om hjertet er revet ud på mig. Jeg ser lille Bugatti for mig, fra jeg vågner om morgenen til jeg går i seng. Han blev kun 6 år, det er jo ingen alder, for en mops.

Bugatti har haft lidt snue og hoste, er blevet smittet med kennel hoste, som ikke burde være dødelig. Natten til tirsdag kaster han op, det samme om morgenen, og har lidt feber. Jeg drøner til dyrelægen som konstaterer lidt kennel hoste, så han får et skud antibiotika, og skal derefter på pillekur et par dage.

Det er ikke noget alarmerende, så jeg kan trygt tage ham med. Vi er hjemme det meste af dagen. Jeg forkæler ham, holder øje med ham, men er nødt til at rende et ærinde.

Karsten kommer hjem før mig, og mens jeg kører rundt sammen med min datter., får jeg et opkald fra ham. Det er sådan et opkald, man frygter her i livet, og aldrig glemmer. Karsten siger helt roligt: “Bugatti er død”. Jeg tror, jeg hører forkert, og skriger ind i røret NEJ NEJ NEJ!! ikke min baby!! Min datter græder og prøver samtidig at få ro på mig. Jeg græder, og kan ikke trække vejret, føler jeg skal dø, og tænker, jeg kan ikke klare mere!! Min far er gået bort for få måneder siden, og nu min lille Bugatti.

I den tid, hvor sorgen over at miste min far var allerstærkest, var mine hunde en enestående trøst. Jeg har en fantastisk familie, og venner, og de har været en uundværlig støtte, men den der fysiske måde, som en hund kan trøste en på, ved at komme og lægge sig tæt ind til en, når man har allermest brug for det, er unik. Og det er præcis derfor, at man kalder hunden for menneskets bedste ven. De føler vores glæder, sorger, og er altid klar med betingelsesløs kærlighed. Uden mine elskede hunde, som stort set har sovet i mine arme, hver nat, siden jeg fik dem, ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort.

Efter Karstens opkald ræser Nathalie og jeg hjem. Bugatti ligger død på gulvet ved sin vandskål. Jeg kaster mig ned over ham, og græder hjerteskærende. Han er stadig varm og jeg føler han er i live, og kan mærke mig. Men nej, det er han jo ikke længere. Vi får tændt et lys tæt ved ham, og ringer til dyrehospitalet.

Jeg er ikke i stand til noget som helst, andet end at holde Coco vores 11 år gamle mops i mine arme. Jeg har ikke ord for den smerte jeg gennemgår, det tror jeg alle hundeejere, kan sætte sig ind i. Man elsker sine hunde betingelsesløst.

Min datter kører Bugatti til dyrelægen. Han skal fryses ned, så de senere kan obducerer ham. Jeg får ikke ro i sjælen før jeg ved, hvad dødsårsagen er. Tankerne flyver rundt i mit hovedet, kunne jeg have gjort noget for at redde ham, var det min skyld fordi jeg ikke var hjemme osv.

Endelig kom svaret i går. Og det skal lige siges jeg har haft lange samtaler med min dyrelæge undervejs, som har være så sød og forstående, og selv er knust over det der er sket. Jeg har brugt dem i mange år til mine hunde. De er dygtige, og det er ikke deres skyld at Bugatti døde. De kunne ikke have gjort noget anderledes.

Bugatti døde af en blodprop i hjertet. Det var tydeligt på obduktionen. Hvorfor sker det for en ung hund? Ligesom mennesker er nogle dyr disponeret for det. Det er tragisk, men rart at få årsagen at vide, og jeg ville ikke kunne have reddet han, hvis jeg havde været hjemme, da det skete.

Jeg får aldrig min elskede Bugatti igen, men han vil altid være i mit hjerte. Han var den sødeste og mest godmodige hund man kan tænke sig. Han vil blive savnet stort. Tak for 6 gode år, hvil i fred❤️

16 kommentarer

  • Karina

    😪føler med dig
    Mistede selv min mor efter kort tids sygdom 😪
    Og lige bagefter mistede vi vores dejlige labrador Andrea hun fik en svulst i hjernen og blev også kun 6 år 😪🥀
    Livet går i stå 😢❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Hej Janni.
    Åh nej hvor er jeg ked af at høre det med Bugatti. Det gør så afsindig ondt at miste sin
    bedste ven. Har prøvet det 4 gange.Mine hunde har et digt, som lyder. Hvis tårer kunne
    stables, ville jeg kravle op til jer, for at fortælle,hvor meget jeg elsker og savner jer.❤️

    😘Marianne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte Hansen

    Øv! Jeg føler med dig ❤️
    Dit og Bugattis forhold var helt specielt. Det er så forfærdeligt at miste et dyr, det gør så forbandet ondt!
    De er, som du skriver, dem man altid får ubetinget glæde og kærlighed fra.
    Godt du har fået et svar på hans alt for tidlige død.
    Mange kærlige kram og knus G. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitta

    😭 Kondolerer 😭

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åh jeg føler med dig… mistede min mops på 11år sidste år… og jeg savner hende stadig hver dag.. de er bare nogle helt specielle små væsener med kæmpe personligheder😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg kondolerer dit tab af din elskede hund.
    Jeg mistede min hund for to år siden og savner ham hver eneste dag.
    I starten er tomrummet bare så stort.
    Vi fik begravet min hund due ved flagstangen og fik lavet en gravsten i Tyskland med et billede af min hund og lidt tekst.
    Jeg føler med dig og håber I får lavet et smukt mindested og tænder lys for vuffer, som nu er i hundehimlen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lene henriksen

    Føler så stærkt med dig. Har selv 2 mopser på 12 og 8 år, og jeg frygter den dag hvor en af dem falder bort. De støtter mig når jeg har det aller værst.Knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Føler virkelig med dig❤️ Jeg mistede vores 2 mini ruggravhunde for 7 år siden, og jeg får stadigvæk tårer i øjnene ved tanken om dem. Med en blodprop er det gudskelov gået stærkt, så Bugatti har ikke lidt 🙏 Knus til dig 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Århhh jeg blir helt ked af det når jeg læser det 😥😥😰 Jeg har selv en Mops herhjemme, Egon på 3 år og jeg kan slet ikke forestille mig at miste ham, for som du skriver Janni, så er de der altid både på gode og dårlige dage og det er fuldstændig ubetinget kærlighed og de er altid ved ens side! 🙏🏼 Det er så unfair når sådan noget sker!! Hvil i fred lille Bugatti 😥😥🙏🏼💚🐶

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira Brinkmann

    Åh – hvor trist for dig at mindste Bugatti og jeg forstår godt du er knust. Man tror aldrig det bliver godt igen men godt for dig trods alt at have en hund tilbage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte Bedsted

    Mit hjerte græder med dig. Har selv en puddel, som har fåget sukkersyge. Han er næsten blevet blind, men er stadigvæk glad, jeg tænker meget på dig og den sorg du har. Når jeg mister ham engang ved jeg ikke om jeg selv kan klare det, de er jo som ens børn. Jeg tænder et lys for din lille hund❤❤❤🐶

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina Frandsen

    Det gør mig så ondt med din lille guldklump. Det er det man frygter mest som hunde ejer at ens hund dør uden nogen vidre sygdomsforløb . Jeg har selv en mops på 7 år. Og jeg knus Elsker ham. Han giver så meget kærlighed. Når jeg har det skidt putter han tæt op af mig. Hvil i fred lille Bugatti ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hundehimlen har fået endnu en stjerne 🌟

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MetteMarie

    Hej Janni
    Det gør mig virkelig ondt at læse om at Bugatti ikke er hos os mere……
    Men ved det er værst for dig som om nogen elskede begge dine hunde inderligt. Det så jeg tydeligt i serien om dig og Karsten hvor i var i Afrika og du ikke kunne få fat på din dyrepasser…
    Men det forstår folk nok ikke hvis de ikke selv har haft enten hund eller kat. Man skal passe på man ikke behandler dyrene som var de vores baby. Men sagen er jo den at de kommer til at høre til familien.
    Jeg havde her til sidst to katte. Den ene fulgte mig når jeg var ude og gå som en hund i snor……. Lidt foran
    … Lidt bagved….. Så skulle jeg feks ind til min gamle mor (hun døde sidste år) og sige hej og se om hun var okey og snakke lidt. Så ventede Bernhard pænt udenfor. Også selvom det ku tage en time…. Så kom han loppende bagefter 😅😅. Og den anden skulle løftes ud hvis hun skulle ud og ha noget luft. Og de skulle selv sige til når de skulle ud da vi dengang boede ovenpå en butik. Og det fungerede fint indtil jeg blev temmelig syg af cancer . Og jeg tror at Bellis kunne fornemme at jeg var meget syg og hun ville være hos mig. Når jeg lagde mig i sofaen om aftenen kom hun og skulle ligge helt tæt ved mig.
    Jeg blev desværre nødt til at komme af med dem da jeg flyttede i dette rækkehus hvor jeg ikke måtte ha dyr 😭😭 det gør mig virkelig ondt for det er jo videnskabeligt bevist at det gavner livskvaliteten at have et kæledyr. Men lige lidt hjælper det. Savner mine to katte ganske voldsomt.

    Så Kære Janni
    Det gør så ondt men godt du trods alt ikke har mistet dem begge. Men man føler sig helt krøllet sammen indeni. Men du skal nok klare det. Brug din søde familie at snakke det igennem med. Jo mere du snakker om det jo bedre er det for dig.❤❤❤🙏🌹🌹

    Masser af cyper knus
    Mette Marie 💕💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej Janni. Kondolerer😢 har selv tabt mit hjerte til den fantastiske mops, og er selv ejer af en mopsefyr på 3 år. Jeg ville også blive fuldstændig knust hvis dette skulle overgå ham😢 mvh Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussi

    Dem som ikke har prøvet at miste en hund eller et dyr der har stået dem nært, fatter ikke hvor ked af det man bliver. Jeg forstår dig til fulde og jeg føler med dig 100% procent.
    Tanker din vej
    Sussi

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel til Mandela