Nytårskur

Voldsomt styrt

Som alle kan se i ugens Her og Nu har Karsten haft et voldsomt fald.

Han er en tur i USA til noget alternativ behandling for 14 dage siden. Han har det faktisk rigtigt fint og nyder at gøre noget godt for sit helbred. I en pause mellem behandlingerne går han en tur i Los Angeles. Men uheldet er ude! Han snubler over en flise på gaden, lander på sin albue, som brækker tre steder, og bliver knust.

Min stakkels mand ligger hjælpeløs på jorden i 10 minutter, og smerterne er så forfærdelige, at han ikke har ord for det! Endelig bliver han samlet op af en ældre dame, og får stavret hen til en læge klinik. Her bliver han røntgen fotograferet, og får armen bundet ind i gips fra skulder til hånd. Lægen siger én ud af en million brækket albuen så uheldigt. Det er simpelthen så synd for ham, han har været så meget igennem, og nu også dette. Suk.

Karsten er jo en stædig rad. I stedet for at flyve hjem og blive hasteopereret, som lægerne anbefaler, propper han sig med stærke smertestillende piller, bliver i Los Angeles et par dage og færdiggøre sine behandlinger.

Søndag lander han i Danmark. Vi tager direkte på Herlev Sygehus. Mandag morgen ligger han på operationsbordet, og får sat 2 skinner i og 15 skruer i. Det har været en kompliceret operation, efterfulgt af voldsomme smerter.

Jeg er blevet sygeplejerske på fuld tid og der har været mange nætter med skrig og skrål. Karsten er jo ikke en mand der normalt piver over noget. Han er sej! Men at brække albuen på den måde siges at være noget af det mest smertefulde.

Nu håber jeg snart, at min mand får fred for alle de uheld, han har været forfulgt af det sidste års tid🙏🏻

7 kommentarer

  • Betina barming

    God bedring med Karsten og håber ikke på flere uheld til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeannette

    Ej for pokker da. Hvor har han også været uheldig , det seneste stykke tid. Rigtig god bedring til din kære mand

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Av stakkels Karsten, det var da voldsomt med det fald. At brække noget kompliceret giver mange smerter. Er Karsten undersøgt for om han har knogleskørhed af en slags?
    Jeg synes lige han har været meget igennem de sidste år.
    God bedring med ham og pas på dig selv, at pleje en anden kan også tage på energien, så husk at fylde dig selv med noget som giver dig energi, forkæle dig selv.
    Pøj pøj til jer begge i dette forløb!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melina Herholdt

    Øv det er godt så uheldigt som det kan være. Jeg ønsker Karsten rigtig god bedring og håber han slipper for men. Noget lignende skete for mig sidste sommer med min albue, så jeg har også skinner og skruer i. Hav en dejlig dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    God bedring til Karsten 🍀🤞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kira Brinkmann

    Argh – det var da synd for Karsten. Håber da både dig og ham selv at han snart er på højkant igen.
    Kh fra Kira

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette Hansen

    Det var da godt nok uheldigt – forfærdeligt for ham

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårskur