Folk bliver ved med at køre ind i mig!

Ditte!!
Du tror det er løgn! Min bil er blevet påkørt IGEN!!
Jeg parkerer min bil foran mit gym og okser ned til træning. Du ved hvor vigtig min træning er for mig – baller af stål og alt dét der – så der er fuld skrue på opvarmningen!
Pludselig, og midt i en balleøvelse, råber en ansat højt “HVEM EJER EN SORT AUDI?”
Jeg når lige at tænke ?åhhhh nej!! Det er min bil, nu går Karsten damp!!”
Jeg skynder mig ud til bilen, og rigtig nok: en ældre mand er kørt direkte ind i den! Den har fået en kæmpe bule og ridser i lakken!
Heldigvis vedkender han sig skylden – han har i det hele taget nok ikke den fedeste dag: han har både lavet buler i min bil og i sin egen spritnye BMW!
Jeg er ikke ligefrem motiveret, da jeg vender tilbage til balleøvelserne. Og da jeg kommer hjem til Karsten i min bulede bil, bliver han ikke ligefrem glad.
Han skal lige sluge kamelen – det er nemlig ikke så længe siden, at en anden kørte ind i mig i Holbæk, hvor min bil holdt fredeligt parkeret i en gå gade.
Så Ditte! Nu er Audién skiftet ud med en Opel Mokka. Her sidder jeg dejligt højt oppe, og troner. Og så må jeg jo leve med, at Karsten kalder mig for omkostningstung! 😀
Knus fra Vedbæk
Ingen kommentarer endnu