Ung mor

Jeg har tænkt over det, du har skrevet, Ditte. Og ja, du fik børn i en sen alder, men sikke nogle skønne unger.

Selv har jeg altid ønsket at blive mor. På det punkt var jeg helt afklaret. Spørgsmålet var mere hvornår? For hvornår er man egentlig klar til at blive mor?

Ditte beskriver i sit indlæg, hvordan hun ikke at var klar til at blive mor, hun havde simpelthen ikke lysten, og sådan havde jeg det præcis i mine unge år. Godt nok vidste jeg, at der var fordele ved, at blive ung mor: energien og så har man som ungholdningen: det går nok!

Men jeg havde både en mor og en søster, som var hurtig på aftrækkeren, og som fik børn som 17-årige, og derfor vidste jeg, at det også var et stort ansvar at blive ung mor.

Jeg blev altså ikke mor som teenager.
Til gengæld blev jeg moster som 14 årig, og der var ingen interesse fra min side. Overhovedet! Børn!? De var søde, men også møg irriterende. Jeg gad hverken passe dem, skifte dem eller lege med dem. Tarveligt? Ja egentligt, når jeg tænker tilbage på det i dag. Men jeg levede mit eget ego-ungdomsliv med skole, venner og havde travlt med de modeshows, jeg elskede at gå.
Min søster har heldigvis for længst tilgivet mig for min manglende interesse i hendes børn, dengang.

Som 18-årig mødte jeg min første mand og blev vildt forelsket. Han var 30 år, et helt andet sted i sit liv og han var inkarneret playboy. Desuden flyttede han to år til USA, og derfor gik der et par år, før det rigtig blev os – men pludselig var jeg gravid!

Der var jeg 22 år. Ingen af os var klar! Men det blev vi, for jeg ønskede ikke en abort!

Da min søn Victor kom til verden, smeltede mit hjerte fuldstændig!
At få børn er den største gave, man kan få, og jeg svævede seriøst på en lyserød sky!
Han var det dejligste barn. Utrolig nem, sov godt om natten og vi kunne tage ham med alle vegne – selv til Dallas, USA, hvor vi flyttede til. Det tog lille Vigge (som vi kaldte ham) i stiv arm.
Da han var 18 måneder, blev jeg allerede gravid igen, og vi fik en yndig lille prinsesse med mørkt krøllet hår.
Jeg var ovenud lykkelig. Nu havde jeg to fantastiske unger.

Når man først har fået sine børn, kan man ikke forstå, man har levet et liv før dem.
De fylder en med den største kærlighed, man overhovedet kan få. Og jeg har aldrig aldrig fortrudt, at jeg alligevel fik mine børn tidligt!
Som ung har man jo mere overskud, og kroppen kommer hurtigere på plads. Jeg var tilbage i mine jeans en uge efter jeg havde født, fløj hjem til Dallas få dage efter min datters fødsel, ja, ingen fattede, at jeg lige havde haft en baby i maven! Så der er nogle fordele ved at være ung med sine børn.

Desuden var jeg privilegeret, for jeg kunne gå hjemme med mine børn. Det var en fantastisk tid, hvor der også var plads til at tage en uddannelse og arbejde som model. Desuden havde jeg en skøn nanny, og begge børn startede i Pre School (Montessori), da de var 18 måneder.

Ulempen ved at blive ung mor var nok, at jeg nogle gange følte, at jeg gik glip af alle de sjove fester, og det samvær mine veninder havde.
Jeg var jo den eneste, som havde fået børn.
Jeg tror måske også, at man nyder sine børn på en anden måde, når man bliver ældre. I dag kan jeg godt savne børnene, da de var små, men man får jo ikke den tid tilbage. Desuden har hver alder sin charme, og jeg elsker at se dem leve deres voksenliv. Så jeg er glad og taknemmelig for, at jeg fik mine to guldklumper tidligt.

Nå, Ditte, husk!!! I morgen skal vi besøge sjove, søde Tisse Jørgen!
Jeg glæder mig!
Kram fra Vedbæk