Whisky bæltet er blevet til vodka bæltet

De sidste par dage har jeg løbet desperat rundt i Vedbæk for, at finde blodappelsinjuice. Åhh nej! Tænker i sikkert, endnu et indlæg om sundhed, proteinbare og mørk chokolade Men næ nej! Min vilde jagt på juice skyldes vores nye weekend yndlingsdrink: vodka med blodappelsinjuice. Den er så frisk og lækker, at vi nærmest er blevet afhængige af smagen. Karsten drikker den endda om morgenen, dog uden vodka
Vi har selvfølgelig fortalt andre om drinken, så nu ved hele Vedbæk det, og vores lokale Aldi melder udsolgt. Så er det jeg tænker, at der må være mange, som godt kan lide en lille en her i Whiskybæltet, og, at de har skiftet whisky’en ud med vodka
Min favorit har altid været drinken “Skinny Bitch”: som består af vodka, danskvand og redbull. Jeg er vild med den! Den holder max! specielt hvis man har en festlig aften, og skal holde sig vågen, eller gerne vil holde den slanke linje.
Men nu er mit drinkunivers altså blevet rystet, for jeg har tabt mit hjerte til vodka/juice drinken, som jeg varmt kan anbefale jer, at prøve, så længe i ikke køber juicen i Vedbæk
Nu skal det jo ikke lyde som en opfordring til, at blive en fyldebøtte, men en god drink i ny og næ skader ikke, og netop dette mix, gør at man føler den er lidt sund
Skål!
Knus fra Vedbæklund
Ingen kommentarer endnu