Stoppet af politiet

Der gemmer sig en lille fartdjævel i mig:
Karsten og jeg har besluttet os for at køre en tur til Sydfrankrig, da Karsten gerne vil prøve at køre langt i sin Cobra. Vi slår turen sammen med et besøg hos vores gode ven Mogens mis, som bor tæt på Nice. Karsten har et øgenavn til alle sine venner. Det er de mest sindsyge navne, fra dynamit Åge, spion Peter, og Knud liste pik, til lorte Leif, listen er lang😊
Vi kører sent på eftermiddagen, og runder lige Holbæk, for at aflevere hunde hos min søster. Karstens elskede Cobra kører som en drøm, og han sidder med et stort smil på læben.
Sent på aftenen gennem Tyskland, sker det utænkelige: vi løber tør for benzin! Fra at suse af sted gennem det tyske landskab, glider vi nu stille ud i kanten af den tyske autobahn. Shit! Jeg bliver helt bleg i ansigtet. De kører bare stærkt de tyskere! De vælter forbi os med 200 kilometer i timen, det er møg ubehageligt! Karsten fortæller mig dagligt, at man altid skal have reserverne i orden. Det er det vigtigste her i livet! Mener han. Så selvfølgelig har vi en 5 liter dunk benzin bagi. Lettelse!
Karsten står ud af bilen. Han har jagt jakke på, samt en russer hue, med klapper ned for ørene, det samme har jeg. Han halter rundt om bilen. Det er ikke mere end tre uger siden, at han fik ny hofte. Pludselig ser jeg blå blink. Jeg når lige at tænke,hvad er nu det? Så holder politiet der. De kigger meget skeptisk på os, og spørger os hvad der foregår. Jeg sidder helt stille, mens Karsten på tysk forklarer hvad der er sket.
Det er heldigvis to søde politi mænd. De er meget interesserede i bilen, og vælger, at følge efter os over på tankstationen, så de er sikre på, der er styr på os. Derefter kører vi videre, men nu er det blevet nat, vi kører i en åben bil, så vi hunde fryser! Alle mine lemmer føles som is, og mine tænder klaprer. Vi finder et billigt autobahn motel, og overnatter der.
Vi sover tre timer, så er vi på farten igen, og nu vil Karsten have at jeg skal køre bilen! Det giver et sus i maven af glæde, for han plejer altid at sige, at den er for tung og for hidsig til mig. Jeg sætter mig bag rattet, trykker på speederen, og så er jeg solgt, som i HELT solgt! Det er lige mig, jeg er jo den vildeste racer kører! Karsten aer mig på kinden, han er mega stolt!
Jeg kører et par timer, så indhenter trætheden mig. Jeg kører ned til en korsvej, for at lade Karsten overtage, men kan pludselig ikke finde bremsen, træder i stedet på speederen! laver en skarp drejning til højre, uden at se, om der kommer nogen til venstre. Puhaa! Heldigvis slipper vi med skrækken, der er kun os. Men tænk hvis der var kommet nogen… Der var min mand ved at miste sine sidste grå hår.
Karsten ryger tilbage foran rattet, og jeg får mig en ordentlig lur.
Kram fra Cobra parret
Hej Janni & Karsten På Tur.
Vil du ikke spørg Karsten om jeres AC Cobra er en Shelby Cobra Mark I på 260 Cubic inches ( Kubik Tommer ) Eller en Mark II på 289 Cu ? Begge med V8 Motor ? Jeg ved MK I er ekstrem sjældne, mener der kun blev lavet omkring små 100 Stk af dem. Men det skulle ikke undre mig om Karsten Autokuller har fundet sig en ægte Mark 1’er i enten USA eller UK ?.For finder man sådan en.så KØB DEN, KØB for helvede.. , Uden at stille for mange spørgsmål.. Det er en bedre og mere sikker investering end både Guld og Diamanter, med mindre man buler bilen.. Det må bare ikke ske. Men F..k hvor er det sejt i tager den lange tur til Frankrig i den, for det både trækker, larmer og er pisse koldt. Men
hvad betyder det hvis man er en ægte VIKING og Engelsk Bil entusiast. Janni, det er et sikkert tegn på ægte kærlighed når Karsten lader dig køre i hans kære barn. Jeg selv er Automekaniker eller var det i 1980erne og er nærmest født ind i den Engelske Bilfamilie,
jeg ville elske at rode med hans AC og Jag´s Triumph & Rover´s mm. Jeg er selv tosset med Engelske Biler historien og alle klassikerne, Karsten ville næppe lade mig køre den, trods han selv sidder med.Så tag du det som et sikkert tegn 🙂 Håber du/i smider nogle fotos op herinde,af turen når i kommer hjem igen.Go tur og go ferie 🙂 Mvh Morten Høj
Ps. Får i Bilproblemer og skal hjælpes,eller hjem så kan i jo bare ringe. . . .