Sure kællinger

Nu nærmer vinteren sig, den hader Karsten og jeg. Vi er derfor taget til Afrika, hvor vi er sikre på, at vejret er bedre.
Da vi begge har haft travlt arbejdsmæssigt, er det altid rart at komme væk. Det er selvfølgelig med et stik i hjertet, at sige farvel til mine hunde, som jeg elsker højt. Heldigvis har jeg en masse dyr omkring mig her i Afrika, bla. den ældre smukke elefant Hugo, samt resten af dyrene på savannen.
Jeg har rejst til Afrika en del gange, og har normalt aldrig haft problemer med servicen på flyet. På vej herned, var det en helt anden sag. Sjældent har jeg oplevet så sure arrogante stewardesser, fra jeg steg ind i flyveren, havde de had i øjnene. Tror ikke de kunne lide kvinder, var kun smilende og høflige overfor mændene.
Måske havde de en dårlig dag, de virkede som om de selv mente , de hørte til på 1 klasse, og ikke på Monkey Class. De smed min mad ned i skødet, min bestik lå på gulvet, og de vrissede af mig, da jeg sagde hvad jeg ønskede at spise. Med Karsten havde de masser af tålmodighed, og henvendte sig flere gang, om han ønskede noget at drikke, mens jeg sad ved siden af og tørstede.
Uheldigvis sad vi med ekstra benplads -som vi selvfølgelig har fået gratis, og den sure stewardesse, skulle sidde fastspændt overfor i 20 minutter, ved start og landing. Jeg kan love jer for, at det var intenst og ubehageligt, at sidde med frøken stram. Hun smilede til Karsten, hvorefter hun så kiggede på mig med øjne, der kunne dræbe.
For engangs skyld bemærkede min mand det, han lægger som regel aldrig mærke til noget, men selv han var i chok. Vi er enige om, at Kenya Airways skal have en klage. Heldigvis er det kun den ene vej, når vi flyver hjem, er det med Hollandske KLM. Udover det, nyder vi Afrika og omgivelserne.
Sender lidt varme hjem til Danmark.
Knus Janni
#firstworldproblems …. En skam du ikke reagerede med overdrevet overskud mod dem… en evne du ellers mestrer så flot på Tv.Håber at turen ellers ikke byder på flere traumer.