Angst

Hej alle sammen,

Det er ved at være en del måneder siden, at jeg sidst skrev her på bloggen. Jeg har længe gerne ville dele min historie med jer, men jeg har ikke været klar til det, som jeg er nu.

Det er omkring 5 måneder siden, at jeg fik mit første angst anfald. Før det vidste jeg slet ikke hvad angst var, og troede ikke rigtig på at det var noget der fandtes. Jeg ved det er tarveligt, men troede faktisk det var en dårlig undskyld, for ikke at skulle lave noget.

For mig blev det udløst, fordi jeg længe havde presset mig selv, og prøvet at leve op til nogle uopnåelige krav. Derudover har jeg også en masse med i bagagen, som de fleste har. Hvis jeg spoler tiden tilbage kan jeg godt se, at jeg havde mange bolde i luften. Man skal være god til det hele, alt skal være så perfekt, og man sammenligner konstant éns liv med de glansbilleder, man ser på de sociale medier.

Som sagt kom min angst fra den ene dag til den anden. Mit liv blev fuldstændig vendt på hoved. De første to uger var min angst så slem, at jeg måtte tage beroligende medicin, hvilket var rart på det tidspunkt, for det er meget anstrengende og drægende, at have konstant uro i kroppen.

Det er ikke nemt, at forklare hvordan angst føles, men jeg kan prøve. Angst er ligesom, at man bliver jagten af en løve, bortset fra, at man ikke bliver jagtet af en løve. Man har hjertebanken, uro i hele kroppen, man sveder og tankerne flyver rundt. Det er virkelig ikke noget, jeg ville ønske for min værste fjende.

Man føler sig især meget alene når man har angst, fordi at folk der ikke har prøvet det, har utrolig svært ved at sætte sig ind i det. Hvilket selvfølgelig er klart. For mig betød det meget, at få en masse viden om angst, for ikke at føle mig helt kuk kuk. Det hjalp også, at se programmer med andre angst ramte. Bare det, at vide man ikke er alene. Min læge har været helt fantastisk i gennem hele forløbet, det er så vigtigt at bruge sin læge, da de møder mennesker hver dag, der har angst.

I dag har jeg det meget bedre, men jeg kæmper stadig med angsten. Jeg har lært at acceptere angsten, og angsten har lært mig, at passe bedre på mig selv. Jeg går stadig hos en terapeut, som har hjulpet mig helt vildt meget, og som forsat hjælper mig med, at holde roen indeni.

Jeg har valgt, at dele min historie, fordi at jeg ved, at jeg ikke er den eneste der kæmper, der er så mange der døjer med angst. Hvis du sidder derude med angst, så bliv ved med at kæmp, det skal nok blive bedre, selvom det føles håbløst. Husk at bryd tabuet, og tal om det!

Kh Nathalie