Trængte til en pause

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg har skrevet på bloggen. Min fars død har taget hårdt på mig. Vi havde den slags forhold, hvor vi ikke udelukkende var far og datter, men også var bedste venner.

Jeg savner vores daglige telefonsamtaler. Faktisk kommer jeg ofte til at ringe til ham, for at dele en oplevelse med ham, og det er ubegribeligt hårdt, når jeg indser at han aldrig mere kommer til at svare i den anden ende.

Jeg savner min fars positive ånd, og måden han kunne trøste mig på, når jeg var ked af det. Hans stemme når han udbrød:” Hej Jansen” efterfulgt af et stort varmt smil. Hans kloge ord, når jeg havde brug for et godt råd, og hans varme knus.

Jeg savner faktisk alt ved min elskede far. Og selv om han kun har været død i to måneder, føles det som en evighed siden jeg har set ham.

Man siger tiden læger alle sorg, men må indrømme, jeg har svært ved at tro det. Smerten bliver større for hver dag. Heldigvis har jeg haft travlt med at optage Forsidefruer, og det har ikke gået stille for sig. Så når man ikke at tænke så meget. Det er først nu, hvor jeg holder sommerferie, at sorgen mærkes for alvor.

Til gengæld får jeg set alle dem som jeg ikke har nået at se, min kære familie og venner. Karsten og jeg nyder også hinanden i fulde drag. Vi rejser snart til skønne Italien.

Nu er der ikke længe til at min datter skal giftes, det er lige om hjørnet den 11 august. Glæder mig så meget, og samtidig kan jeg ikke fatte det, hun er jo stadig min lille pige.

Jeg har reflekteret meget over livet på det sidste. Man skal være taknemmelige for hver dag, for man ved ikke, hvor længe vi får lov til at være her. Man skal ikke tage noget for givet, og man kan ikke købe et godt helbred for penge.

Jeg har også tænkt meget over, om der er et liv efter døden. Man håber det jo inderligt, ingen har lyst til at det skal slutte. Og tanken om aldrig at skulle se min far igen er for hård.

Er ekstra opmærksom på min mand, som snart fylder 73, vi har haft sygdom tæt inde på livet. Man skal huske at værdsætte hinanden.

Hvis jeg skal udlede noget positivt af sorgen, så er det at vi skal huske at hylde livet.

Knus Janni