Udvider familien

Efter mange overvejelser har vi valgt at få en ny lille mops. Jeg får aldrig en Bugatti, men får en anden lille baby, som kan give mig glæde fremover. Coco er også glad igen for at få lidt selskab.
Karsten var først ikke meget for det. Han synes jeg bruger alt for meget tid på mine hunde, og når jeg kalder dem for mine små babyer, ruller han med øjnene og synes jeg er skør. Men for os der forguder vores hunde, så ER de jo vores små babyer, og der er sikkert mange af jer, der har det præcis, som jeg.
Min mand protesterede, men efter et lille stykke tid blev han blød, for det var Bugatti, der var krudt i, det var ham der skabte liv i huset, og når der nu kun var vores gamle, men dejlige Coco tilbage, så synes selv Karsten at der var for stille.
Så nu har vi fundet en skøn lille hvalp på 13 uger. Han er potte trænet, og har allerede været på sin første udstilling, som han vandt. Han er en udstationerings hund, og skal bruges til avl. Det er fint for os. Vi ejer ham, men låner ham ud, når han skal bedække en tæve.
Det var med kriller i maven, da Amalie og jeg hentede ham idag, det var mærkeligt pludselig at sidde med en hvalp igen. Der er krudt i ham, men han har det bedste sind, er meget kærlig, legesyg og top nuttet. Karsten er også glad for ham, for selvom han er jo en hård mand udenpå, så er han blød indeni.
Alle har rådet mig til at få en ny hund hurtigt, så jeg kan kaste min kærlighed på en ny, og få tankerne væk fra tabet af Bugatti. Men kære Bugatti dreng, du bliver aldrig glemt, du er i mit hjerte for altid. Og Cobra som vores nye hund hedder, velkommen




Hej Jannie.
Håber du har det godt. Hvordan går det med den lille ny mops❤️