JEG ER BLEVET MORMOR!

Nathalie og Mads

JEG ER BLEVET MORMOR!

Verdens bedste nyhed: min datter har født og jeg er blevet mormor til en smuk, lille dreng. Jeg skriver dette indlæg, mens mine følelserne næsten er ved at vælte mig omkuld. Jeg har tårer i øjnene og en stor klump i halsen. En enorm glæde og en kæmpe lettelse. For min datter har været så meget igennem ift. graviditet og fødsel, og endelig kan hun holde sin lille, smukke dreng i armene. Det er meget bevægende.

Efter at være gået en uge over tid fødte min datter endelig i dag. Den dejligste lille dreng, med store øjne og læber som sin mor, har mødt verden og sine forældre for første gang.

Det var en hård fødsel, der tog et døgn. Hun startede med at få veer torsdag, da jeg var forbi til frokost for at vise hende vores nye hvalp Lola.

Vi fik grinet og hygget som vi plejer, men midt i en latter, fik min datter veer. Jeg havde næsten glemt, hvor ondt det gør, indtil jeg så hendes ansigtsudtryk. Jeg troede først, det bare var en plukve, men det var det bestemt ikke. Min datter ville gerne have fred med sin søde mand, så jeg blev gennet ud af døren.

Jeg har jo født to gange, vidste hvad der ventede hende, og har aldrig været så nervøs i hele mit liv. Det var værre, end da jeg selv skulle føde! Jeg kunne overhovedet ikke koncentrere mig om noget resten af dagen og natten. Ringede et par gange, og da hun skrev “ SÅ STOP DOG”, vidste jeg, den var gal. Derefter kommunikerede jeg kun med Mads, hendes tålmodige mand.

Jeg lukkede ikke et øje hele natten, kiggede på tlf. konstant, og håbede på godt nyt. Min mavefornemmelse sagde mig, at hun skulle det samme igennem som mig med mine fødsler: at det tager lang tid, og vi ikke kan presse dem ud.

Jeg vågnede op fredag morgen til en besked fra Mads om, at fødslen stadig var i gang. Jeg følte så meget med min datter, at jeg næsten ikke kunne være i mig selv. Men jeg var nødt til at komme ud af døren, skulle hente Amalie, så vi kunne komme afsted til et event hos Karina ( fra Forsidefruer)

Vi svingede ind på Bernstorff slot, og så skete det. Den længe ventede besked tikkede ind sammen med et billede. Min datter havde født. Hun græd på billedet, hun var så rørt. Mit barnebarn havde fået en hård medfart. Han var taget med sugekop, havde slugt fostervand, og de var flere til at holde min datter, mens det stod på, og hun kunne nærmest ikke huske de sidste par timer, så mange smerter havde hun. Men ud kom han, og en helt ny verden starter💙

Min datter og svigersøn var pave stolte. Endelig kunne de holde deres længe ventede guldklump i armene.

Jeg fik ringet min datter op på facetime, og vi brød ud i gråd. Heldigvis havde jeg Amalie ved min side, som trøstede mig. Jeg ved, hvor hårdt de har kæmpet for at få et barn. Min datter har gået på fertilitets klinik. Alle, der kender til dette ved, hvor hårdt det er. Hormoner, op og nedture, humørsvingninger. Det har været en lang hård proces. Som mor har jeg stået på sidelinjen og følt mig magtesløs. Nu var deres lille vidunder endelig kommet ud til dem. Det var helt igennem fantastisk.

Karsten er jeg er begge stolte af de nybagte forældre. Vi er i fuld gang med at gætte på et navn. Karsten synes, han skal hedde Allan. Det hed min far, og han elskede min far. Min datter og min far havde et utrolig tæt bånd, og jeg ved, at hun græder i sit hjerte, for min fars højeste ønske var at se deres første fødte. Kæreste elskede far, vi ved, du ser ham oppe fra himlen. Vi tænker på dig.
Jeg forstår nu alle bedsteforældre, der siger, at børnebørn er livets dessert. Hold op, hvor er jeg glad og stolt! Sådan helt ind til knoglerne ❤